Vandrammedirektivet

EU har med Vandrammedirektivet (VRD) påbegyndt udviklingen af et avanceret måleprogram for overfladevandets økologiske tilstand (originaltekst fra EuroLex).

I alle typer af overfladevand vil den økologiske kvalitet blive vurderet på baggrund af biologiske, hydromorfologiske, kemiske og fysiske elementer.

VRD opererer med fem økologiske kvalitetsklasser: høj, god, moderat, ringe og dårlig økologisk kvalitet. Betegnelsen "høj" økologisk kvalitet betegner reference-tilstanden, hvor der ikke, eller kun i ubetydeligt omfang, kan registreres menneskelig påvirkning. Grænsen mellem "god" og "moderat" tilstand skiller mellem tilfredsstillende eller ikke-tilfredsstillende økologisk kvalitet.

Direktivets implementering stiller medlemslandene overfor en række nye opgaver. Det nye er at alle disse biologiske, hydromorfologiske og fysisk-kemiske kvalitetselementer skal indgå. I mange europæiske lande har den hidtidige overvågning været fokuseret på kemiske prøver eller på ét enkelt af de biologiske kvalitetselementer.

WaterFrame har som underleverandør til DHI Water & Environment, deltaget i gennemførelsen af ECOSURV, den første samlede vandmiljøundersøgelse, der er planlagt og udført i et af EU’s medlems-lande, Ungarn, i 2004-2005.

WaterFrame kan tilbyde at gennemføre hele serien af opgaver, fra programforberedelse og -implementering, til feltundersøgelser, laboratoriearbejde, databehandling og rapportering.

 

WaterFrame, Ryesgade 9A, 8680 Ry - Telefon 87 88 30 90 - Mobil 22 66 22 14 - Fax 87 88 30 90 - E-mail: info@waterframe.dk